Poster

Eksperten guider: Sådan skal dine løbesko sidde på foden

Hvor store skal mine løbesko være? Hvor stramt skal de sidde? Og hvordan skal de føles ved hælen? Eksperterne fra Asics besvarer alle spørgsmål om pasformen med dine løbesko! 

Man siger at hver løbestil er unik og kræver en speciel type af løbesko. Der gælder dog stadig visse regler for alle, eksempelvis hvordan dine sko skal sidde på foden. For selvom du er et ekstremt tilfælde når det kommer til pronation, skadebekymringer eller andre problemer, så er én ting sikkert - det er sådan her du skal tænke omkring pasformen med dine løbesko: 

– Med en løbesko skal du først og fremmest tjekke størrelsen og dernæst gå en halv eller hel størrelse op fra den størrelse, du normalt har i dine sneakers. Det er fordi at fødderne generelt hæver, når du træner, fortæller Simon Hagberg fra Asics. 

Hvordan skal mine løbesko sidde i hælen? 

– Ved hælen skal de sidde stabilt og må absolut ikke have et mellemrum eller gabe. Når du har spændt dine løbesko, skal du ikke kunne glide frem og tilbage. Et godt tip er at lave den såkaldte løberknude, som gør at skoene sidder mere tight på foden, da knuden dækker mere af din ankel. 

Hvordan skal min løbesko føles foran?

– Der skal findes plads foran. Du skal kunne flexe lidt med tæerne, men det skal ikke være så luftigt at du kan bevæge fødderne mere end det. Vi plejer at sige, at der skal findes cirka en halv til en centimeter med plads mellem dine tæer og løbeskoens front. Det er vigtigt at der ikke findes for meget plads, da det skaber risiko for gnavesår eller at skoen vrider sig, og så kan du nemt snuble. 

Hvad gør jeg, hvis jeg har købt for bred en løbesko?

– Et tydeligt tegn på, at du eksempelvis har købt for brede løbesko, er at du får krampe i fødderne. Det betyder at du løber rundt og spænder, hvilket belaster fødderne for meget. Hvis du føler rundt omkring på fødderne, så kan du mærke om der er for meget stof ovenpå dem. Det tyder på, at skoene er for store, men hvis stoffet i stedet er meget spændt og buler lidt udover kanten på skoens sål, så betyder det at skoen er for smal. Det plejer du at kunne mærke med det samme. 

GT 2000 7Asics Gel-Nimbus 21 er en førende model i genren af neutrale løbesko. 

Det er jo ikke helt unormalt, at min ene fod er større end den anden, hvilken én skal jeg gå efter? 

– Ofte er forskellen marginal, men du skal gå efter den større fod. Lidt ekstra plads er ok, men en løbesko som er for lille er aldrig godt. Så vil det komme til at gnave, trykke og klemme med det samme! 

 Hvordan skal mine løbesko føles ved hælen? 

– Når det gælder pasformen ved hælen, kan vi ret forenklet sige at der findes to typer af sko - dem med pronationsstøtte og de neutrale. En sko med pronationsstøtte behøver du, hvis du eksempelvis har en fladere fodsvank samt har tendens til at læne indad med knæene og fodled, når du løber. En løbesko med pronationsstøtte genkender du ved, at den er tykkere og har mere materiale på indersiden af foden, hvilket du kan mærke ved at klemme på skoen. 

Hvordan ved jeg, om jeg behøver en indlægssål?

– Det er svært at vide, om du har brug for at bruge en indlægssål eller pronationsstøtte generelt. Det bedste du kan gøre er at gå til en ekspert og bede om hjælp med at finde de rette sko, eller at købe en neutral løbesko og så sidenhen få hjælp til at finde den rette indlægssål. 

LÆS MERE: Derfor behøver du mere end ét par løbesko

LÆS MERE: Sæsonens hedeste løbesko til hende & ham

SHOP HER: Hele vores sortiment af løbesko 

TrustpilotVisaMastercardKlarnaPayPalBring
© 2010-2020 Footway Group AB Listed on Nasdaq First North Growth Marketos@footway.dk - 80 32 33 33
Denmark